Vælg en side

MIKROSKOP

ER DET NYE SORT

– Større sikkerhed og forudsigelighed i behandlingen, mere målrettet søgen, bedre koordineret bevægelse og en større succesrate i behandlinger.

Disse er erfaringer som Kirsten Rysgaard, tandlæge ved Colosseum Tandlægerne  Kongensgade, høster dagligt i sine behandlinger med mikroskop. Hun har arbejdet med mikroskop siden 2017 og har ikke
set sig tilbage siden.

Foto: Efter oplukning og lokalisation af kanaler.

Foto: Efter oplukning og lokalisation af kanaler

MIKROSKOP ER DET NYE SORT

For tandlæge Kirsten Rysgaard hersker der ingen tvivl om, at brugen af mikroskop til
tandbehandling kun har set sin begyndelse i Danmark.

Af Sofie Nordby, Rønvig Syn & Ergonomi

– Større sikkerhed og forudsigelighed i behandlingen, mere målrettet søgen, bedre
koordineret bevægelse og en større succesrate i behandlinger.

Disse er erfaringer som Kirsten Rysgaard, tandlæge ved Colosseum Tandlægerne Kongensgade, høster dagligt i sine  behandlinger med mikroskop. Hun har arbejdet med mikroskop siden 2017 og har ikke set sig tilbage siden.
Hun oplever også, at de nyuddannede tandlæger orienterer sig efter klinikker, der har mikroskoper:

”De nye årgange har været vant til at arbejde med mikroskop på skolen – modsat os i de forrige generationer. Så de forventer, at der er mikroskop på klinikkerne,” fortæller Kirsten Rysgaard og tilføjer, at mikroskopet også har tilført ny værdi til specifikke behandlings-områder:

”Endo er f.eks. blevet mere interessant at arbejde med, fordi man rent faktisk kan se, hvad man laver. Til oblitererede kanaler er mikroskopet nærmest den eneste udvej. Tidligere var arbejdet usikkert og famlende med ikke altid lige gode behandlingsresultater, som endda kunne kræve ombehandling. Med mikroskopet oplever jeg stor sikkerhed, og det giver mig faglig stolthed, at jeg kan lave mit arbejde godt,” forklarer Kirsten Rysgaard, som også modtager henvisninger til klinikken.

Lupbriller og mikroskop til forskellige behandlinger
Kirsten Rysgaard benytter både mikroskop og lupbriller i sit daglige arbejde på tandklinikken. Begge er blevet uundværlige værktøjer for hende, fordi de har hver sin force:

”Lupbrillerne er fantastiske, de hænger altid på mig og jeg bruger dem til al almindelig tandbehandling. Samtidig giver de mig frihed til at bevæge mig omkring patienten,” fortæller hun.

Med særinteressen for endodonti var lupbrillerne ikke nok for hende. Mikroskopet tilbyder en langt større forstørrelse og mulighed for at justere både forstørrelse og lys op og ned efter behov.

”Mikroskopet er en aha-oplevelse. Jeg kan se, at jeg har fundet det, jeg skal finde og det gør mig sikker – og det giver en større succesrate i mine behandlinger. Man kan næsten fare vild i en tand, hvis man har sat forstørrelsen højt. Det skal man lige vænne sig til at navigere i. Dog sidder jeg mere fastlåst med mikroskopet, og jeg skulle vænne mig til skiftet at se ind i en tand og ud i rummet. Men fordelene opvejer det langt, det er lidt en principbeslutning og et spørgsmål om rutine,” understreger hun.

For at bedre fleksibilitet og ergonomi har Kirsten fået en 45-graders forlænger på mikroskop-hovedet, som gør, at okularet kommer tættere på hendes ansigt og hun derved kan sidde endnu mere opret.

Patienter og kolleger kan følge med
Når patienter har siddet i stolen hos Kirsten, kan de efterfølgende få et visuelt indblik i behandlingen. For med mikroskopet har hun mulighed for at filme og tage fotos under processen og vise det på den fjernsynsskærm, hun har hængt op på væggen.

”Det er et godt afsæt til forståelse for det meget fokuserede pillearbejde; det er lettere for patienterne at forstå, hvorfor noget tager tid, når jeg efterfølgende viser billeder eller video,” smiler Kirsten.

Kollegerne på klinikken arbejder ikke med
mikroskop, men de får løbende en gennemgang af dokumentation med fotoforløb på fraktioner,
brugen af teflon tape mv., så de kan se, hvad man kan med behandlingerne, når man anvender mikroskop.
Inden længe får klinikken dog selskab af en ny kollega, som også deler begejstringen ved arbejdet med mikroskop:

”Det bliver dejligt at få en tandlæge mere på klinikken, der kan arbejde med  mikroskop og som jeg kan sparre med,” afslutter Kirsten Rysgaard.

Derfor skal du vælge mikroskop
Kirsten Rysgaards klare anbefaling til kolleger i branchen lyder:

”Du kan se, hvad der foregår og opnår en større forudsigelighed af dine behandlinger – og dermed større behandlingssuccesrate. Du får mulighed for at modtage henvisninger på behandlinger, som ikke er mulige at udføre uden mikroskop.”

Kirsten videreuddanner sig løbende og deltager på konferencer i udlandet, hvor brugen af mikroskop til tandbehandlinger er meget mere udbredt.

Tandlæge Kirsten Rysgaard

2018 –           Partnertandlæge ved Colosseum Tandlægerne Odense.
2008-2018   Klinikejer i Kongensgade Tandklinik.
1990-2008   Klinikejer i Nørregade i Odense.
1988-1990   Ansat tandlæge.
1988             Kandidat fra Tandlægeskolen, Københavns Universitet.

Arbejdsområder
• Endodonti (rodbehandling) med mikroskop.
• Oral rehabilitering, med genopbygning af
slidte tandsæt/syreskadede tandsæt.
• Protetik, både almindelig protetik og implantat-båren protetik.
• Snorkeskinne og apnø-skinne.
• Anterior tandretning

KONTAKT OS

Prøv mikroskoperne i vores showroom. Vores specialister demonstrerer og rådgiver dig gerne,
så du kan få det bedste beslutningsgrundlag for at vælge mikroskop.